SUPER10

Har dit unge menneske brug for en ny start i 10. klasse?

En ny start for unge i 10. klasse

Super10 er et særligt tilrettelagt læringstilbud for unge i 10. klasse, der har brug for noget andet end den traditionelle skoleform. Det er for elever, der for eksempel har gennemlevet skolefravær, har indlæringsvanskeligheder, psykiatriske diagnoser eller bare generelt lav trivsel – men unge som stadig har en gnist af motivation og viljen til at lære, hvis de får den rette støtte og rammer.

 

En skole med fokus på den enkelte
I Super10 møder vi dit barn, som det er, og ser på, hvad de kan, ikke kun hvad de kæmper med. Undervisningen tager udgangspunkt i elevens interesser og styrker, så læring bliver meningsfuld og relevant. Her handler det ikke kun om faglighed, men om at skabe en skolehverdag, hvor dit barn føler sig trygt, set og anerkendt.

HVEM KAN SUPER10 GØRE EN FORSKEL FOR?

SUPER10  er for unge, der

  • Ikke trives i den almindelige skoleform
  • Har brug for tryghed, struktur og overskuelig hverdag
  • Er sårbar og har særlige behov - men uden udadreagerende adfærd
  • Gerne vil have ekstra støtte til det sociale
  • Har motivationen og vil arbejde fagligt i dit eget tempo og på eget niveau
  • Drømmer om en 10. klasses eksamen i et lille fællesskab for unge
  • Måske har haft meget fravær, være presset og har brug for en ny start

 

Sårbarhed kan være af forskellig art; Det kan være unge, der har socioemotionelle vanskeligheder og psykiske udfordringer. Det kan være unge med et højt skolefravær, der kan være i fare for at falde udenfor. Det kan være unge, der af forskellige årsager er i mistrivsel og derfor ikke lykkes at være i et alment skoletilbud.

LÆS MERE I FLYEREN HER

HVERDAGEN

En struktureret og tryg hverdag
Hverdagen i Super10 er bygget op omkring genkendelighed og ro. Dagen starter med et fælles oplæg, og herefter arbejder eleverne i dansk, matematik og engelsk – tilpasset den enkeltes niveau og interesser.
Vi har fokus på trivsel og fællesskab, og der er plads til pauser og sociale aktiviteter. Vi tager også på ture med fagligt og fællesskabende indhold. Hver elev har sin egen arbejdsstation, som de selv er med til at indrette, så det bliver deres plads.

 

HVAD FÅR DEN UNGE I SUPER10?

  • En dagligdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed, trivsel og fællesskab kommer først
  • Et lille fællesskab på max 9 elever - midt i Campus´ ungemiljø 
  • To faste underviser i klassen hele klassen - også i pauserne
  • Undervisning udfra modulplaner, der passer til den unges faglige og personlige niveau
  • Mulighed for at tage prøver i dansk, matematik og engelsk
  • Egen arbejdsstation, som man gør til sit eget trygge sted
  • Makerspace med 3D-print, krea og virksomhedsbesøg
  • Praktikforløb, der skræddersys og kombineres med skolegang

SUPER10 er et trygt sted, hvor den unge kan udvikle sig, finde ro og stadig få en 10. klasses eksamen. Hvor den unge kan vokse og finde sit potentiale. Et trygt sted, hvor den unge er en vigtig del af helheden.

 

VI VED, DE KAN

Vi styrker selvværdet
Målet med Super10 er at opbygge elevernes selvværd og give dem en ny tro på, at de godt kan. Vi fejrer fremskridt, både de små og de store, og vi ser fejl som en naturlig del af det at lære.

 

Vi ved, at en god overgang ikke kun handler om at finde den rette retning, men også om at give eleven de værktøjer, erfaringer og den selvtillid, der gør eleven klar til at navigere i nye miljøer og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på en individuel og helhedsorienteret tilgang, hvor vi kombinerer vejledning, praktiske erfaringer og kreative projekter, som giver den unge et solidt fundament at bygge videre på.

 

Der er mulighed for at tage 10. klasses afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk, men det er ikke et krav.

 

Samarbejde med almen 10. klasse
Vi samarbejder med 10iCampus, og nogle elever deltager i udvalgte aktiviteter eller undervisning dér, når det giver mening. Det giver en fleksibel overgang til det almene skolemiljø, hvis og når eleven er klar.

TÆT SAMARBEJDE

Et tæt samarbejde med dig som forælder
Som forælder er du en vigtig samarbejdspartner. Vi har løbende dialog med dig om dit barns trivsel og udvikling, og vi arbejder sammen for at skabe de bedste forudsætninger for læring, motivation og personlig udvikling.

 

Super10 er for unge, der har brug for støtte – og en ny chance. Vi møder dem med varme, tydelige rammer og en ægte tro på, at de kan lykkes.

HVORDAN KOMMER EN UNG I SUPER10?

Der er ikke visitation til heltidsundervisningen, men en målgruppevurdering baseret på en dialog med den unge, forældre, skole og andre relevante aktører på ungeområdet. Tilbuddet er altid frivilligt og I skal som forældre altid være fuldt informeret om jeres ret til at vælge folkeskolens eller specialtilbuddenes vej i stedet.

 

I kan som forældre, skole, UU-vejleder tage kontakt til enten SUPER10s tovholder eller leder af UNG VARDE. Her vil I få indblik i, hvilket tilbud SUPER10 er og om jeres ung er i målgruppen for tilbuddet. Hvis den unge er en potentiel elev til SUPER10, vil der blive aftalt et besøg i SUPER10.

 

Efterfølgende vil der være en proces, hvor der indhentes skolevurderinger og oplysninger fra nuværende skole for at få det rette indblik i et evt. match med SUPER10. Der vil udfra disse oplysninger og dialoger, blive lavet en endelig vurdering af, om den unge er i målgruppen for SUPER10.

 

Vurderingen kan kombineres med et evt. kort praktikforløb i tilbuddet.

VIL DU HØRE MERE?

Underviser Susanne BrorsenUnderviser. Tovholder - Super10 og KraftværketSusanne Kiholm Brorsen
smartphone
24493709
mail
bror@varde.dk
Underviser Susanne BrorsenUnderviser. Tovholder - Super10 og KraftværketSusanne Kiholm Brorsen
smartphone
24493709
mail
bror@varde.dk

SUPER10 ER EN DEL AF UNG VARDES HELTIDSUNDERVISNING

Folkeskoleloven §33 stk. 3

Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 4. 

Super10 er et heltidsundervisningstilbud under Ungdomsskoleloven og ikke et specialskoletilbud efter folkeskoleloven, hvorfor der ikke er krav om fuld fagrække, specialpædagogisk bistand og tilbuddet er ikke underlagt en klageinstans 

I Super10 får alle elever mulighed for at aflægge prøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Sammen med UU, eleven og forældrene laves der for hver elev en plan for, hvad der skal ske efter 10. klasse.