PIGECAMPENTIL DIG, DER ER PIGE I 7. - 10. KLASSE

VIL DU MED PÅ PIGECAMP?

Har du lyst til at blive mere sikker på dig selv? 
Lære dine følelser bedre at kende?
Og være en del af et fedt fællesskab med andre piger, hvor der både er grin, nærvær og ægte snakke?

PigeCampen er for dig, der vil styrke dit selvværd, finde din indre power og få redskaber til at stå stærkere – både i skolen, derhjemme og i dit eget liv.

Du kommer til at:

  • Forstå dine følelser og reaktioner bedre
  • Prøve mindfulness, natur, bevægelse og nærvær
  • Få nye venskaber og fede oplevelser
  • Lære at tackle svære situationer på en god måde
  • Finde ud af, at du faktisk er god nok, som du er

Vi mødes til to overnatnings-camps og tre boostdage, hvor vi taler, bevæger os, griner og lærer sammen. Du skal bare sende en ansøgning og skrive lidt om, hvorfor du gerne vil med.

Er du klar til at finde din styrke?
Så er PigeCamp noget for dig

 

Hvornår og Hvor?

Power Camp 1: Følelser & Handlinger

23. - 25. september 2026, SportsPark Blåvandshuk, Strandvejen 2, Oksbøl

(Forældreinfo 25. september 13.00-14.00)

 

Power Camp 2: Mind, Body & Nature

3. november - 5. november 2026, Rolandshytten

(Forældreinfo 5. november 13.00-14.00)

 

Boostdage: Mod, Styrke & Selvindsigt

7. oktober 2026 kl. 09.00 - 14.30

26. november 2026 kl. 09.00 - 14.30

9. december 2026 kl. 09.00 - 14.30

 

Ansøgningsfrist: 26. august 2026 via mail til sajb@varde.dk med information om navn, skole og klassetrin samt hvorfor du gerne vil deltage.

 

Er du underviser?
Læs mere længere nede på siden.

TILMELDING TIL PIGECAMP

Giv vores ungekoordinator Sarah et ring - så hjælper hun dig med tilmeldingen.

Profil foto Sarah
UngekoordinatorSarah Thrane Jakobsen
51274726
sajb@varde.dk
Profil foto Sarah
UngekoordinatorSarah Thrane Jakobsen
51274726
sajb@varde.dk

TIL DIG, DER ARBEJDER MED TEENAGEPIGER

PigeCampen er et forebyggende og styrkebaseret campforløb for piger i 7.–10. klasse med fokus på trivsel, selvværd og følelsesmæssig robusthed. Det henvender sig til unge, som har brug for et trygt rum med plads til refleksion, fællesskab og personlig udvikling.

 

Pigerne deltager i:

  • To overnatningscamps med temaerne Følelser & Handlinger og Mind, Body & Nature
  • Tre boostdage med fokus på mod, styrke og selvindsigt

 

Indholdet kombinerer samtaler, mindfulness, kropsbevidsthed, naturaktiviteter og konkrete redskaber til at håndtere hverdagsudfordringer – alt sammen i et fællesskab med ligeværd og støtte som nøgleord.

 

PigeCampen er velegnet til piger, der:

  • Kæmper med lavt selvværd, usikkerhed eller uro
  • Har brug for styrkelse af sociale relationer og følelsesregulering
  • Har potentiale, men mangler troen på egne evner

 

Ansøgning sker via mail og efterfulgt af en individuel samtale.


Har du en elev, du tænker ville have gavn af forløbet? 
Så kontakt gerne Sarah Thrane Jakobsen på 5127 4726 / sajb@varde.dk

LÆS MERE OM VORES CAMPS

Fra CampUng og PigeCamp til Tosprogscamps og Ordblindecamp - vi har noget for dig. Styrk dit faglige niveau, byg selvtillid op, eller få bedre styr på læsning og stavning. Se alle vores muligheder og find den, der passer til dig.

CAMP UNG

CampUng 25 er for dig, der vil blive skarpere i dansk og matematik og få styr på studievaner. Du lærer at finde din egen motivation, blive mere selvstændig og få styr på søvn, kost og fokus. Vi mødes til ProCamp, selve campen og én boostdag med workshops, undervisning og personlig udvikling.

CAMPWAUW

Vi booster dit indre, så du kan shine på det ydre! Campen består af flere forskellige workshops, blandt andet lægge makeup, lave negle, style håret, stå foran et kamera til photoshoot og gå catwalk på den røde løber. Alle workshops afvikles af professionelle undervisere. Hele forløbet afsluttes med et brag af et modeshow med indbudte gæster.

ORDBLINDE CAMP

Er du mellem 12-18 år og ordblind? På Ordblindecamp arbejder vi intensivt med læsning og stavning, og du får de metoder og strategier, der virker bedst for dig. Dine forældre er inviteret med på førstedagen, og både de og din skole får en rapport om dit forløb bagefter.

TOSPROGET CAMP

Har du et andet modersmål end dansk? På Tosprogscamp bruger vi bevægelse, kreativitet og musik til at gøre sproget sjovt og levende. Gennem spil, quizzer og aktiviteter bliver du tryg ved dansk og tør bruge det mere og mere. Campen foregår uden overnatning.