DU VÆLGER SELV

EN TEMADAG OM DIG OG DINE VALG

”Du vælger selv” er en temadag for elever i 7. klasse, hvor vi sætter fokus på de valg, de unge står overfor:
 

  • Hvordan siger man fra?
  • Hvad gør man, når der er pres fra andre?
  • Og hvordan forholder man sig til for eksempel alkohol, grænser og fællesskab?


Vi møder de unge i øjenhøjde og arbejder med ærlige fortællinger, dialog og refleksion. Det handler ikke om at prædike rigtigt og forkert – men om at give dem redskaber til at mærke efter, tænke selv og stå ved deres egne valg.

Sammen med "Du vælger selv" inviteres I forældre til en aften med vigtig viden og oplæg om, hvordan I kan styrke og støtte jeres unge i at vælge klogt.

Formålet er at styrke de unges selvindsigt, refleksion og mod til at sige til og fra.

 

Temadagen ”Du vælger selv” foregår i et samarbejde mellem SSP, UNG VARDE, Center for Sundhedsfremme, Lions Club Varde og Ølgod, Børn og Læring samt Campus Varde.

 

Invitationen til alle 7. klasser kommer via skolen i slutningen af efteråret.