Er du en af dem, der har tankerne kørende i ring?
Så er du ikke alene – og der er hjælp at hente!
Spark tankerne til hjørne er et forløb for dig, der gerne vil lære at håndtere de tanker, der larmer og spænder ben. Det er ikke terapi – det er et kursus, hvor du lærer metakognitive teknikker til at tackle nervøsitet, præstationspres og selvkritik. Du får redskaber, du kan bruge – både i skolen og i livet.
Spark tankerne til hjørne er et struktureret forløb i seks sessioner á 90 minutter, målrettet unge i udskolingen og på ungdomsuddannelser, der kæmper med negative tankemønstre, nervøsitet og præstationsangst.
Forløbet bygger på metakognitive principper og er velegnet som et supplement til den almindelige undervisning eller som led i trivselsindsatser.