Klar - Parat - Kør
TAG KØREKORT TIL KNALLERT For at få knallertkørekort, skal du først gennemføre et førstehjælpskursus og derefter et knallertkursus. Hvis du vil være sikker på at have dit knallertkørekort, når du fylder 15 år, skal du have taget førstehjælpskursus, når du er 14 et halvt år!
FØRSTEHJÆLPSKURSET
Førstehjælpskurset er et kursus for sig selv og et krav inden knallertkursus.
Kurset varer 8 timer. Du må tidligst begynde på førstehjælpskurset 12 måneder, inden du fylder 15 år.
KNALLERTKURSUS
For at få knallertkørekort skal du, hvis du er under 18 år, følge UNG VARDE´S undervisning og bestå teoriprøve og praktisk køreprøve. Undervisningen består af 30 lektioner inkl. prøver.
Du kan tidligst begynde på knallertkurset, når du er 14 et halvt år, og du skal have taget førstehjælpskurset inden.