Forsikring
Orientering til forældre
Varde kommunes ulykkesforsikring for børn ophører pr. 31.12.2011
I august i år (2011) afgjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det ikke er lovligt for kommuner at købe ulykkesforsikring for børn i kommunens daginstitutioner, skoler, SFO o.lign. Derfor har Varde kommune opsagt den nuværende dækning pr. 31.12.2011.
Det betyder, at dit barn skal have sin egen ulykkesforsikring for at være dækket. Derfor er det en god idè at give dit barn en forsikring, der dækket hele døgnet – også i skole og institutioner.
Børneulykkesforsikringen er en heltidsulykkesforsikring. Den dækker dit barn under 18 år døgnet rundt.
En børneulykkesforsikring kan indeholde:
- Tandskadedækning
- Behandlingsudgifter
- Varigt mèn fra 5% eller 8%.
- Dobbelterstatning ved mèn på over 30%
- Farlig sport
OBS : Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber betragter sejlads, gocart-kørsel, klatring og rapelling som farlig sport !
Få yderligere oplysninger hos dit forsikringsselskab.
Institutionens ansvar
Såfremt en skade skyldes svigtende tilsyn af en ansat, kan kommunen gøres erstatningsansvarlig. Legeskader medfører ikke ansvarspligt for Varde kommune. Skader skyldes ofte legens kropskontakt, og her er det sjældent muligt at placere ansvaret for skaden. Men hvis legen bliver for voldsom, er det de ansattes pligt at gribe ind. Undlader de dette kan Varde kommune blive ansvarlige for skader på grund af manglende tilsyn.